Top banner

Hele Spejderklinten er på 40 hektar, hvoraf de ca. 13 hektar kan lejes.

Faciliteter

Stabshus
I stabshuset er der ét stort opholdsrum med plads til ca. 20 personer (der er ingen soverum eller madrasser). Stabshuset indeholder også et lille køkken med husholdningskomfur, opvaskemaskine, mikroovn og kølefryseskab. Derudover er der et badeværelse med toilet, bruser, vaskemaskine og tørretumbler.

Det er selvfølgelig tilladt at omrokere på møblerne, blot de stilles tilbage på deres oprindelige plads inden afrejse. Indendørs møbler og service må ikke tages med udendørs.

Der er trådløst Wi-Fi på Spejderklinten. Koden står på tavlen i stabshuset.

Lejrplads
Der er to store græsmarker på i alt XX hektarer, som kan bruges som lejrplads og/eller til aktiviteter.

Toiletbygninger
På lejrpladsen er der to pæne toiletbygninger med i alt 16 toiletter, 2 handicaptoiletter samt 12 brusekabiner med poletautomater. Badepoletterne findes i stabshuset, og lejere bestemmer selv, om I vil udlevere poletterne gratis eller sælge dem til deltagerne.

Bålpladser
Ved siden af stabshuset findes et udekøkken med tilgang til vand. Der er en hævet bålplads, som er meget velegnet til madlavning og en udendørs ovn, som I har mulighed for at bage i.

I skoven er der en bålplads, der er velegnet til lejrbål. Det er også muligt at grave sine egne bålpladser, men så er det meget vigtigt at disse fyldes godt op igen og dækkes ordentlig til inden afrejse.

Efterlad aldrig et tændt bål, og sørg for at det er ordentligt slukket, inden I forlader lejrpladsen. 

Brænde
Brænde er med i prisen for lejemålet (i rimeligt omfang) og findes i brændeskuret. Overskydende brænde lægges tilbage i skuret. Ved behov for ekstra brænde eller ved store grupper kan det aftales med viceværten. 

Køleskabe
I lagerbygningen er der et separat rum med adskillige køleskabe til opbevaring af madvarer. Der er også begrænset mulighed for brug af fryser. 

I rummet findes også en elkedel samt en eltavle til opladning af mobiltelefoner.

Kiosk
Lagerbygningen huser også et aflåsbart rum, der kan bruges til kiosksalg. Rummet er forsynet med en lem, der kan bruges som salgsluge.

Sheltere
På Spejderklintens grund findes der to sheltere med tilhørende bålsted. Shelterne er til fri afbenyttelse, men ved leje af Spejderklinten har man også råderet over disse.

Madpakkehus
Ved siden af udekøkkenet findes der et madpakkehus med bordbænkesæt i.

Vand
Der findes udendørs vandhaner med koldt vand ved toiletbygningerne, udekøkkenet og flere steder på lejrpladsen.

Kanoer og tømmerflåder
Ved leje af Spejderklinten er det muligt også at booke op til fire kanoer med redningsveste. Der findes desuden gode materialer til at bygge tømmerflåder.



Billeder af Spejderklinten

Stabshus med i alt 3 rum. Opholdsrum med køkken, vaskerum og toilet.

238b7e750c_0001  238b7e750c_0002  238b7e750c_0003

Vi har to toiletbygninger, samt et handicaptoilet. Bygningerne har 12 brusere hvor der kan købes poletter til varmt vand. Der er i alt 16 toiletter og 8 håndvaske hvor der er både varmt og koldt vand.

8d891ad48a_0001  8d891ad48a_0002  8d891ad48a_0003

Og vi har 2 sheltere med tilhørende bålplads.